Om mig

Jeg brænder for at styrke menneskers mulighed for at være sig selv, sammen. I parforholdet. I familien. I livet.

Min baggrund

Jeg arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut med uddannelse fra Hildebrandt instituttet.

Jeg er uddannet pædagog i 2013 og har b.la erfaring fra arbejdet som familiekonsulent, børnehjem for utilpassede unge og akut anbringelser, døgnafdelingen for børn og familier, overvåget samvær og forældre støttende samtaler. Derudover har jeg været med til at opstarte en afdeling for mennesker med diagnoser, der i en periode havde brug for støtte og vejledning for at komme videre i en mere selvstændig tilværelse. 

Jeg har arbejdet med problemstillinger som:

  • Personlig udvikling og livsmønstre

  • Længsel efter at finde mening og retning

  • Sorg / krise

  • Lavt selvværd

  • Traumer

  • Overgreb / vold

  • Livstruende sygdomme

  • Stress

  • Angst

  • Depression

  • A.D.H.D.

  • O.C.D.

  • Unge og eksistentielle kriser

  • Relations - og par problemer

  • Afhængighed

  • Jalousi

  • Følelsen af utilstrækkelighed, ensomhed og forladthed

  • Ulykkelig forelskelse

  • Problematikker i sammenbragte familier og familier generelt

  • Dominerende forældre

  • Narcissisme

  • Psykosomatiske lidelser (der er undersøgt og bekræftet hos din læge.)

Jeg tror, noget af det vigtigste, men også vanskeligste mennesker kan udfordre i sig selv er: 

  • At rumme at være i kaos 

  • At turde og være den man egentlig er 

  • At kunne mærke hvad man egentlig føler  

  • At være i stand mærke sine behov og forsøge at manifestere dem i sin hverdag  

  • At indarbejde bevidste selvkærlige ritualer i sin dagligdag og vælge, at passe på sig selv. 

  • Jeg tror det er her, vi kan finde mening, helbredelse, motivation, livslyst, kærlighed, lykke og glæde i vores liv. 

Om mig

Jeg hedder Pernille og er 33 år. Jeg bor i Viborg sammen med min mand i en sammenbragt familie med i alt 4 dejlige børn. 

Jeg har et ønske om at gøre psykoterapi og indre sundhed ligeså normalt og accepteret som fx.  ydre sundhed er. 

Der er mange måder at leve sundt på. Det er selvfølgelig vigtigt med søvn, god kost, sport og gode fælleskaber og relationer.

Ligeså vigtigt er det dog at tage sig af sine indre tilstande. Hvis vi er kede af det er der mange faktorer der spiller ind for at vi får det bedre. Der er mange steder man kan starte når man vil have fokus på velvære og forbedring i tilværelsen, i sine relationer, og i sig selv. 

Terapi er fortsat en smule tabubelagt, men det håber jeg på, at jeg kan være med til at ændre. 

Så det i fremtiden kan ændre sig, at vi gemmer os når vi går i terapi. 

I stedet burde det være sådan vi gjorde det med stolthed og talte åbent om det, ligesom vi gør med alle mulige andre sunde ting, som vi gør for os for os selv, som fx. At dyrke sport, være en del af fælleskaber og spise sundt, få ansigtsbehandlinger, meditere og være i naturen.

Det er ikke kun meget syge mennesker der går i terapi længere. Det er for alle mennesker, som ønsker at passe på sig selv, mennesker der vil lære nye ting om sig selv og få dybere og mere meningsfulde relationer i deres liv. Det er en mulighed for at leve sit bedste liv, med masser af mening og glæde.

Lad mig hjælpe dig

Du kan booke tid ved at skrive eller ringe til mig, og du er mere end velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål. Jeg læser og besvarer mails alle hverdage.

Psykoterapi v. Pernille Kaasing
Telefontid: Hverdage 9-17
+45 61 46 76 64
pernillekaasingterapi@outlook.dk