Min tilgang og metode
Du er eksperten i dit eget liv, men jeg vil gerne hjælpe dig.
Mit terapeutiske udgangspunkt er at svarene skal findes i dig. Jeg dømmer hverken dig, eller dine handlinger. I stedet stiller jeg jordnære og konkrete spørgsmål, så du bliver klogere på dig selv, sine handlemønstre og dine relationer. På den måde får du styrken til at træffe de valg, som er rigtige for dig.
De fleste af os har prøvet at have konflikter med os selv eller andre. Ofte kan de løses. Andre gange hænger konflikten ved og sætter spor i kroppen. Det kan være du har nogle handlemønstre der ikke længere fungere efter hensigten.
Gennem et terapiforløb hos mig, kigger vi sammen på, hvordan vi kan højne din bevidsthed om de valg du træffer og vi finder sammen ud af, om de ting du plejer at gøre stadig, virker efter hensigten.
I psykoterapi arbejder vi procesorienteret.
Det vil sige, at vi arbejder med og belyser det, der er din virkelighed.
Du vil opleve at du bliver bedre rustet til at tage ansvar og træffe gode valg for dig selv. Psykoterapi er begyndelsen på en personlig udvikling, hvor du blandt andet lære at skelne mellem det du har indflydelse på og det der ligger udenfor din indflydelse.
Under min uddannelse til psykoterapeut har jeg brugt min egen person og har gennemgået egen terapi og personlig udvikling. Det er et krav fra den psykoterapeutiske uddannelse, at vi træner både psykoterapeutiske og psykologiske metoder i praksis. Jeg har oplevet på min egen krop hvad det vil sige at stå i en eksistentiel krise. Det gør at jeg har været igennem en udviklingsproces og derved er blevet klogere på mig selv og min eksistens. Jeg deler kun personlige emner, hvis jeg skønner, at det har relevans for vores dialog og terapisamtale.
Få skilt tingene ad
Jeg kan hjælpe dig med at få skilt tingende ad og introducere andre måder at forholde sig til tingende på. Sammen kan vi afdække hvad der ligger til grund for din usikkerhed og evt. din angst og når du forstår, hvorfor du gør som du gør, bliver der mulighed for, at du kan gøre noget andet.
Når du finder ud af at kontrol skaber det modsatte af det du ønsker, nemlig angst og bekymring. Indflydelse skaber plads og råderum og giver ro til at fokusere, Det at kende forskel på hvad der ligger indenfor og udenfor din indflydelsescirkel giver overskud i sig selv og er angstdæmpende.
Træning mellem vores samtaler:
Den vigtigste del af arbejdet foregår mellem vores samtaler. Du har muligheden for at få konkrete opgaver eller værktøjer, som du kan øve dig på fra gang til gang. Du er selv med til at vurdere om den opgave passer til, hvor du er i din proces og det, du gerne vil opnå. Der vil være en god balance mellem de ting, som du bliver udfordret i og dine muligheder for at komme i mål med opgaven.
Samtalens 3 faser
-
Første skridt i samtalen er at sætte fokus på den del af din historie, som problematikken knytter sig til, og du kommer til at forstå dine reaktionsmønstre på baggrund af de ting, som du har med dig, Vi kigger både på din biologiske og din sociale arv.
-
Næste skridt handler om accept af din historie og om at lære at være med dig selv, som du er.
-
I sidste skridt formerer du nye strategier og handlemuligheder for dig, som er mere nyttige for dig nu.
Alle faser er vigtige for, at du kan blive klar til at skabe det liv du ønsker dig og løse de problemer du står med
Skal vi finde en tid?
Du kan booke tid ved at skrive eller ringe til mig, og du er mere end velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål. Jeg læser og besvarer mails alle hverdage.
Psykoterapi v. Pernille Kaasing
Telefontid: Hverdage 9-17
+45 61 46 76 64
pernillekaasingterapi@outlook.dk